New in: Løbesko

Har længe gået og kigget efter et par nye løbesko, men da jeg fik skinnebensbetændelse her for en fire måneder siden, blev det projekt lidt sat på pause. Jeg var til lægen med det og fik at vide at jeg skulle holde en pause til jeg ikke havde ondt mere, og derefter starte langsomt op med sådan et “begynder løbeprogram” for at skåne benene mest muligt. Jeg er nu kommet igang med mit program, som i kommer til at høre om i et andet indlæg, og har derfor anskaffet mig et par nye løbesko. Min oprindelige tanke var et par Nike Lunarglide 5, men efter en løbetest viser det sig at jeg løber skævt, hvilket uden den rigtige støtte kan resultere i skinnebensbetændelse, igen. Jeg fik mig så et par som giver super god støtte og som jeg angiveligt skal kunne løbe rigtig langt i, uden at mit skinnebensbetændelse kommer tilbage. De er Asics og er super gode at have på! Har aldrig haft et par løbesko, hvor jeg føler at de har støttet så meget op om min fod, som de her. På trods af den store forkærlighed der er til Nikes løbesko derude, kan jeg stærkt anbefale folk at overveje et par løbesko fra Asics!

image-3

 

Morgenmad – omelet

Når jeg har lidt ekstra tid om morgenen, som for eksempel her i weekenden, er omelet noget af det morgenmad jeg bedst kan lide at lave. Det er super nemt at lave, det er sundt og så smager det super godt. Man starter med at hakke en masse grøntsager, jeg kan personligt bedst lide at bruge squash, peberfrugt og løg. Derefter steger man det lidt, mens man hurtigt pisker nogle æg, salt, peber og lidt chili, hvis man er til det stærke. Når grøntsagerne har stået og stegt lidt, tilsætter man sin æggemasse og lader det stå og lidt med låg på, og ikke alt for meget varme, til omeletten er færdig.

image-5 copy

image-4 copy

image-6 copy

-Ida

 

 

 

 

Yndlings proteinbarer

Er efterhånden blevet ret glad for at inkorporere proteinbarer i min kost. Kan virkelig godt lide at spise en fx efter en omgang morgentræning, om det er kardio eller styrke, hvor jeg både har brug for noget protein, lidt sukker og er lidt sulten. Derudover fungerer det så også som morgenmad, sammen med en lille smule skyr når jeg kommer hjem, hvis det ikke mættede helt nok. Nutriletts proteinbar med karamel smag (den øverste) og Nutraminos proteinbar med vanilje og karamel smag, er mine to yndlings. De smager begge to fantastisk godt og mætter meget synes jeg. Den fra Nutrilett indeholder 216 kcal, 15 g protein og kan købes i de fleste supermarkeder. Den fra Nutramino indeholder 266 kcal, 20 g protein og kan købes i FitnessWorld.

image

 

-Ida

 

 

 

Restitution

Jeg var i fitten to gange i går, og det kan mærkes i dag! Jeg har ikke som sådan ondt i musklerne, er bare virkelig udmattet. Havde tænkt mig at tage op og træne her til morgen, men det kan jeg godt glemme. I stedet lavede jeg en stor morgenmad bestående af kylling og en bær/protein smoothie som er fuld af antioxidanter. Og så en kop grøn the.

20140108-101508.jpg

– Michala